Eugenio Barba
DET NYE HUS AF GAMLE DRØMME
Nu da vi har vundet væddemålet om at forblive sammen næsten et helt liv, har vi brændt vores hus og forbereder os på at bygge et nyt, stadig med det samme navn, stadig med de samme drømme.
I dag den 4. november 2022 har vi, Eugenio Barba, Judy Barba og Else Marie Laukvik, grundlæggerne af Odin Teatret i Oslo den 1. oktober 1964, grundlagt Foreningen Odin Teatret, som vil fortsætte med forestillinger og aktiviteter i Holstebro og i udlandet.
Vi har en lang fortid bag os. Vores erindringer er ikke fortrydelser. De hjælper os med at befri os selv fra illusioner og sikkerheder. Vi lærte at være stolte, når vi blev overmandet af træthed, ikke sky udfordringer, ikke tælle timerne, det tog at forfine en detalje, stole på vores stædighed, afvise vores tendens til middelmådighed.
Vi ved ikke, om det er værd at blive ved i vores alder og i vores tid. En besættelse skubber os mod DET UMULIGES TRADITION, hvis oprindelse skal søges hos Isadora Duncan og Stanislavskij, og som inkluderer Meyerhold, Vakhtangov, Brecht og Helene Weigel, Artaud, Julian Beck og Judith Malina, Atahualpa del Cioppo, Santiago Garcia og Patricia Ariza, vores ældre bror, Jerzy Grotowski, og Det Tredje Teaters tusindvis af stammer.
Odin Teatret lever videre. Der går ikke en dag uden et tegn på det. En eller anden et eller andet sted har brug for disse tegn.
TILSTEDEVÆRENDE VED GRUNDLÆGGELSESCEREMONIEN: Eugenio Barba, Judy Barba, Else Marie Laukvik, Ulrik Skeel, Tage Larsen, Julia Varley, Rina Skeel, Claudio Coloberti, Dorthe Kærgaard, Leif Beck, Lisbet Gormsen, Antonia Cezara Cioaza, Jakob Nielsen og, med fuldmagt, Anne Savage og Jan Ferslev.