Eugenio Barba
1. december 2022
ODIN TEATRETS OMVANDRENDE ALDERDOM
Dette er en lang odyssés epilog og begyndelsen på en ny.
I slutningen af november 2022 forlader Odin Teatret og jeg Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret, den institution, som mine skuespillere og jeg grundlagde og har udviklet i Holstebro siden 1966, og som jeg stod i spidsen for indtil december 2020.
Årsagen til denne adskillelse ligger i den nye ledelses og bestyrelses kunstneriske valg og organisatoriske forandringer. Deres tanker og ideer om teatervirksomhed afviger grundlæggende fra de idealer og den arbejdskultur, som har karakteriseret Odin Teatrets identitet som teatergruppe.
Jeg og Odin Teatret vil fortsætte vores aktiviteter i Holstebro og i udlandet. Man vil kunne følge os på vores nye hjemmeside https://odinteatret.org og på de sociale netværk med vores navn.
Jeg, som er en 86-årig instruktør, og mine skuespillere, som har mere end 70 forår bag sig, glæder os ved perspektivet til at blive ved med at møde Holstebros borgere og Odins ”hemmelige folk”, som har fulgt os i mere end et halvt århundrede. Tak for jeres støtte gennem alle årene.
1966, Eugenio Barba and Odin Teatret’s actors visiting Særkærgard (Særkærparken 144 in Holstebro)
1966, Særkærgård
1966, The first working room under construction
2020, Særkærparken 144