7,5 digtere åbner sproget – Poesifestival på en torsdag i anledning af Holstebros 750 år
Fra 16. maj 2024 – kl. 20:00
Holstebro fejrer som bekendt sit 750 års jubilæum her i 2024. Poesioplæsningsarrangementet, Poesi på en torsdag, der har virket siden 2007 i byen, har i den anledning organiseret en ekstra og mangfoldig poetisk begivenhed.
Begivenheden bliver med musik og oplæsning af poesi, som i sit omfang ikke bare udtrykker et tillykke til Holstebro, men også en hyldest til dansk digtekunst og poesien i almindelighed.
Til denne lejlighed har Poesi på en torsdag inviteret syv af dansk digtnings mest fremragende udøvere til at læse op af deres værker torsdag den 16. maj. Både med små korte indslag forskellige steder rundt i Holstebro i løbet af dagen og ved et sprudlende aftenarrangement i Laden kl. 20.00, hvor oplæsningerne vil være omkranset af Odin Teatrets Husorkester med gæsters inciterende musik.
De inviterede digtere er
Pia Tafdrup, Peter Laugesen, Marianne Larsen, Asger Schnack, Thomas Boberg, Lone Hørslev og Martin Glaz Serup. I det festlige poesiarrangement deltager desuden Dansk Talentakademi med syv af sine dygtige elever på Forfatterlinjen, ledet af digteren Louise Juhl Dalsgaard.
Praktisk Information
Den poetiske begivenhed finder, som sagt, sted i Laden, Brogårdsvej 4 i Holstebro torsdag den 16. maj kl. 20.00. De oplæsninger, der vil ske i offentlige sammenhænge i dagtimerne, offentliggøres gennem sociale medier i løbet af den kommende tid samt på Holstebro Kunstmuseums og Odin Teatrets hjemmesider.
Lokation: Laden, Brogårdsvej 4, Holstebro
Pris: 80 kr. / 40 kr. for studerende
Inklusive et glas vin, en øl eller en sodavand
Billet kan købes i indgangen eller bestilles online
Poesi på en torsdag består af
Holstebro Bibliotek, Holstebro Gymnasium og Hf, Uddannelsescentret Holstebro, Laden, Lemvig Boghandel, Odin Teatret og Holstebro Kunstmuseum.
Coverfoto | Fra højre: Lone Hørslev. Foto: Henrik Sørensen, Peter Laugesen. Foto: Martin Dam, Pia Tafdrup. Foto: Simone Lilmoes, Marianne Larsen. Foto: Klaus Holsting, Martin Glaz Serup. Foto: Simon Klein Knudsen. Asger Schnack. Foto: Anne Tholstrup. Thomas Boberg. Foto: Lars Gundersen. Layout: Holstebro Bibliotek.
Arrangementet er støttet af