Poesi på en torsdag, en onsdag (7 feb.)

Poesi på en torsdag. Nu på en onsdag… | Alexandré Nsoni

Poesi på en torsdag er tilbage i 2024. – Glæd jer til endnu en sæson med den helt særlige oplevelse, det er, når danske digtere læser højt af deres poesi. Nyd et glas vin til poetiske klange af ord og toner, når vi inviterer dig indenfor i de hyggelige rammer i Laden midt i Holstebro:

Onsdag d. 7. februar kl. 20:00

Månedens digter er Alexandré Nsoni

Flere oplysninger>>

Bestil billet


Foto: Jan Grarup

”Min eksistens opstod i den del af verden / hvor afsavn kommer før døden …”

Alexandré Nsoni

I sin anmeldelse i Information af den congolesiskfødte digter Alexandré Nsonis debutdigte kaldte Kamilla Löfström ham ”et nyt digterhåb”. Selv kalder han sine digte ”en dannelsesrejse”.

Alexandré Nsoni blev født i 1996 i Den Demokratiske Republik Congo (tidligere Congo og Zaire). I 1998 måtte han og hans familie flygte på grund af en af de største krige nogensinde på det afrikanske kontinent, Den Anden Congokrig, der (officielt) varede fra 1998 – 2003 og kostede 5,8 mio. mennesker livet. Familiens flugt, farlig og dramatisk, førte den først til nabolandet Angola og derfra videre til Danmark, hvor Nsoni landede i Aalborg med sin mor, far og to små brødre i 2003. Senere kom de til Vrå i Nordjylland. Nsoni bor og studerer i dag i Horsens.

Nsoni debuterede som digter i 2021 med den meget stærke digtsamling I Afrika fødes der ikke drenge kun mænd, forlaget Vilakazi. I en stram og præcis, men også malende og ekspressiv stil lægger Nsoni helt åbent sine dyrekøbte og voldsomme erfaringer frem fra både flugten i Afrika og den særdeles udfordrende tilværelse i Danmark. Det er kraftig kost. Hvad Nsoni har gået igennem, nærmer sig det umenneskelige, men trods alle vanskeligheder er han i stand til at skrive med et overskud, som gør læsningen af hans digte til en stor, sjælden og også opløftende oplevelse.

Månedens digt

Nu kender vi månedens digter, men hvem skriver månedens digt…
Bliver det mon dig?

Send det bedste fra skrivebordsskuffen
– senest d. 5. februar til: ulrikskeel@outlook.com

Månedens digt læses op til Poesi på en torsdag og præmien er en bog af månedens digter.

Andre indslag

Poesi på en torsdag byder foruden Nsonis digte også på musikalsk underholdning med Jan Ferslev, guitar, Pelle Henningsen, bas og Søren Normann Larsen, guitar. ”En kendt holstebroer læser nogle af sine yndlingsdigte” tager socialrådgiver emerita, Eva Hallgreen, sig af, ”Månedens digt” bliver valgt, og der er oplæsning af Omar Khajjâm-digte ved Ole Rabjerg. Så er Lemvig Boghandel selvfølgelig til stede med både gode og billige digtsamlinger. Et indslag, altid velkomment, står det mesterlige Ensemble MidtVest for med Martin Qvist Hansen på elklaver, Peter Kirstein, obo og Yavor Petkov, fagot.

Praktisk Information
Lokation: Laden, Brogårdsvej 4, Holstebro
Pris: 80 kr. / 40 kr. for stud. og unge under 21 år
Inklusive et glas vin, en øl eller en sodavand
Billet kan købes i døren eller købes online

Arrangører: Holstebro Gymnasium og HF, Uddannelsescenter Holstebro, Lemvig Boghandel, Holstebro Bibliotek, Odin Teatret og Holstebro Kunstmuseum.

Begivenheden er støttet af