Henrik Nordbrandt

Henrik Nordbrandt var en del af Odin Teatrets hjem og historie i Holstebro. I 1998 byggede teatrets ensembleforestilling, MYTHOS, på tekster fra hans samlede værker, fremført i monolog- og dialogform af skuespillerne. Han rejste med os på turné med forestillingen og kunne opleve, hvordan hans digteriske kraft virkede på tilskuerne i Italien. Desuden optrådte han som gæstedigter på adskillelige ”Poesi på en torsdag” i Holstebro. Holstebros borgmester, H.C. Østerby, skænkede ham en statuette, da han sammen med omkring 25 af sine kolleger fejrede dette arrangements 50 gangs-jubilæum med en maratonoplæsnings-begivenhed, der også kunne betragtes som en generel fejring af og hyldest til poesien og dens udøvere. ”Poesi på en torsdag” er foruden af Odin Teatret arrangeret af Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Uddannelsescenter Holstebro, Musikteatret Holstebro, Holstebro Kunstmuseum og Lemvig Boghandel.

Photos: Jan Rüsz – Performance: Mythos